Konfirmationsdag 2019 – Hvorfor Holder Vi Konfirmation?

Hvad betyder konfirmation?

At blive konfirmeret et kort fortalt en bekræftigelse i overgangen til voksenlivet, og er en bekræftigelse i den kirkelige sammenhæng. Når man bliver konfirmeret er man omkring 13-14 år. Konfirmationen er tilmed en bekræftigelse af dit tilhørsforhold til gud som en gentagelse af dåben, der blev foretaget af faderen på vegne af dig. Ifølge Grundtvig i 1800-taller, var konfirmationen guds bekræftelse af dåben, og at man derfor troede på Gud.

Hvis ikke du er blevet døbt, betyder det altså, at du ikke kan blive konfirmeret. Hvis du ikke er blevet døbt, kan du vælge at foretage dig en ”voksen dåb” inden du skal konfirmeres, så du kan blive konfirmeret med dine venner og klassekammerater. Derudover skal du inden du kan blive konfirmeret gå til konfirmationsforberedelse, så du ved hvad du siger ja til.

Hvordan foregår konfirmationsforberedelse?

Når man skal til konfirmationsforberedelse eller ”gå til præst” som nogen kalder det, mødes man hos præsten i sognegården eller kirkehuset en gang om ugen i alt 48 timer, fordelt på skoleåret. Her vil du lære om en masse forskellige ting omkring Jesus og Gud, og i vil sammen snakke om mange af livets store spørgsmål, og om det som virkelig betyder noget. Kærlighed, venner og familie. I vil tilmed også snakke om hvad der sker når man dør, og om at være ked af det. Der vil i løbet af ’undervisningen’ altså blive bragt en del emner på bordet som i vil diskutere.

Ud over denne konfirmationsforberedelse til din store konfirmationsdag, skal alle tilmed deltage i minimum 10 gudstjenester op til konfirmationen. Du skal som regel have underskrift fra præsten om, at du har deltaget.

Hvor stammer konfirmation fra?

Det er efterhånden ved at være rigtigt mange år siden, at konfirmationen blev indført i Danmark. Kong Christian d. 6 indførte ved lov i 1736, at alle unge mennesker i alderen 13-14 år skulle konfirmeres. På daværende tidspunkt var både kirken og kongen stærkt påvirket af pietismen, som var en protestantisk fromhedsbevægelse. Denne bevægelse lagde stor vægt på den personlige omvendelse og bekendelse, som skulle blive det centrale i konfirmationen for de unge mennesker.

Dog før man kunne opnå de borgerlige rettigheder og træde ind i de voksnes rækker ved deltagelse i konfirmationen, skulle man her aflægge en kundskabsprøve som havde et tilfredsstillende resultat. Hvis man ikke kom igennem denne kundskabsprøve, betød det at man ville miste en del borgerlige rettigheder så som at indgå et ægteskab, at vidne og at være fadder. Det var på dette tidpsunkt strafbart, hvis ikke man blev konfirmeret inden man blev 19 år. Alt afhængigt hvorfor man ikke blev godkendt, kunne straffen være ekstraundervisning til fængselsstraf, hvis man med vilje ikke gad at blive konfirmeret. I 1921 var det dog ikke længere lovlig at straffe en person, hvis ikke han/hun gad at blive konfirmeret.

De fleste bliver konfirmeret i folkekirken, men medlemmer af andre kristne trossamfund kan blive konfirmeret der.

Hvornår afholdes konfirmationer?

Der er ikke én specifik dato hvorpå alle konfirmationer rundt omkring i hele landet bliver afholdt. Dog foregår konfirmationsdagen typisk ved en søndagsgudstjeneste om foråret i april-maj-juni, og bliver f.eks. afholdt Store Bededag eller på Kristi himmelfartsdag.

Hvordan foregår konfirmationen i kirken?

Konfirmationen i kirken foregår ens over hele landet. Det starter med at alle konfirmander går ind i kirken og sætter sig på deres plads ved siden af familien. Når alle har sat sig, bliver der læst en indgangsbøn op, en salme, der vil være læsning fra Bibelen og præsten vil derefter holde en kort prædiken for konfirmanderne. Selve konfirmationen sker først oppe ved alteret. Her skal alle konfirmanderne knæle foran præsten, hvor præsten her stiller sig foran dig og siger dit navn højt. Mens dit navn bliver sagt højt af præsten og du bliver velsignet, er det meget normalt, at konfirmandens familie stiller sig op. Så snart alle er blevet konfirmeret, går man tilbage til sin plads, og efter gudstjenesten er færdig, tager man hjem og holder fest med sin familie og venner.

Nonfirmation

Er du derimod ateist og har besluttet dig for ikke at blive konfirmeret, men stadig gerne vil holde en stor fest. Så kan det også sagtens lade sig gøre. I stedet for en konfirmationsfest så holder du en nonfirmationsfest. Er du i tvivl om hvad det indebærer, så vil vi forklare det yderligere i nedenstående afsnit.

Mange unge er ikke troende, og vil derfor ikke sige ja til den kristne tro. Dog vil mange gerne holde en fest, for at fejre at man nu er ved at blive voksen. Der er flere måder du kan vælge at holde din nonfirmation på. Enten kan du vælge at holde en fest for din familie og venner, lige som du ville holde konfirmationsfest.

Derudover er der også foreninger, som tilbyder alternative måder du kan blive nonfirmeret på. F.eks. kan du istedet for at gå til konfirmationsforberedelse, gå til en anden slags undervsining som på sin vis minder om konfirmationsforberedelse. Her vil du lære om livssyn, refleksion og andre spændende emner, som giver dig en god base til at starte ’voksenlivet’ på. Dog har konfirmation og nonfirmation det tilfælles, at det er en fejring og at man træder ind i de voksnes rækker. Denne overgang behøver altså ikke være forbundet med religion.

Konfirmationsfest

Efter man er blevet konfirmeret i kirken, vælger langt de fleste at holde en fest for familien og vennerne. Denne konfirmationsfest kan holdes på utallige måder. Nogle vælger et tema til festen og andre gør ikke. Hvis personen som bliver konfirmeret f.eks. dyrker en bestemt sport, kan det komme til udtryk i borddækningen, kagen osv.

Som regel er der en rækkefølge for hvordan festen starter. Gæsterne plejer at få en velkomstdrink inden de sætter sig til bords. Så snart gæsterne er sat til bords plejer man at synge en velkomstsang. Efterfulgt bliver der spist forret, og herefter starter talerne, hvor forældrene taler først. Efter disse taler bliver der serveret flere retter, der synges medbragte sange og der holdes flere taler fra gæsterne. En sang eller tale til en konfirmation skal naturligvis handle om konfirmandens liv, og mange fokuserer gerne på sjove og måske halvpinlige episoder fra konfirmandens barndom.

Til sidst kan konfirmanden holde en tale til sine forældre for at sige tak, men nogen vælger i stedet at skrive en sang.

Blå mandag

Hvorfor fejrer man blå mandag? Og hvad laver man blå mandag?

Mandagen efter du er blevet konfirmeret fejres der blå mandag. Det er en dag som de fleste unge glæder sig til og kan se frem til. Langt de fleste skole giver eleverne fri fra undervisning denne dag, så de sammen med resten af konfirmationsholdet kan gå ud og fejre at de er blevet konfirmeret. Selv om du vælger at blive nonfirmeret, kan du sagtens tage på blå mandag med dine venner.

Blå mandag kan fejres på mange måder, det er helt op til klassen/konfirmationsholdet hvordan de vælger at fejre dagen. Nogle vælger at tage i forlystelsespark, andre tager til storbyen for at shoppe, og nogle vælger noget mere aktivt så som bowling eller gokart.

Konfirmationstøj

Noget af det de unge teenagere går aller mest op i når de skal konfirmeres, er hvad for noget tøj de skal have på, på deres store dag. Der er ikke 100% faste regler omkring hvordan man skal klæde sig. Dog har pigerne som regel altid en hvid kjole på, eller et hvidt sæt af bukser og trøje. Det var førhen almindeligt at drengene havde stort jakkesæt på. Det er dog i dag mere balndet hvad de unge mennesker vælger at klæde sig i. Det er de senere år blevet mere populært at gå væk fra jakkesættet, og i stedet iklæde sig en blazer, skjorte, slips og et par jeans.

Konfirmationsgaver

Udover blå mandag og festen i sig selv, er gaverne til festen en vigtig del af konfirmationen. Det er her nemlig en oplagt mulighed for konfirmanderne og nonfirmanderne at ønske sig gaver som ere dyrere end hvad man normalt ønsker sig til jul eller til sin fødselsdag. Derudover ønsker mange unge sig tilmed penge, som de kan bruge på blå mandag osv. Ofte er gaver så som computere og anden elektronik, rejser og smykker ofte højt på ønskelisten hos en konfirmand.

Fotograf til konfirmationsdagen

Da man kun bliver konfirmeret en gang i sit liv, skal der også billeder til, for at kunne mindes denne dag. Det er derfor meget almindeligt, at konfirmanden bliver fotograferet både i kirken og senere hen til festen. Nogle vælger at benytte sig af en professionel fotograf, og andre af et familiemedlem, en ven, eller får gæsterne til at tage billeder. Ved at benytte sig af en professionel fotograf, får man mere spontane billeder af hele dagen, som ikke nødvendidvis er opsatte. Efterfølgende vælger mange at bruge et af konfirmationsbillederne til takkekortet, som man sender ud til gæsterne efter festen. Det er meget almindeligt at man sender et takkekort ud, for at takke gæsterne for at være kommet, og for gaverne.

Konfirmations kørsel

For mange år tilbage, var konfirmationen og festen ikke lige så stort som det er i dag, hvor konfirmanden skal fejres med stor fest og dyre gaver. Udover festen, bliver mange konfirmander kørt til både kirken og festen i en fed, anderledes eller sjov bil. Det er altså blevet mere og mere populært at blive transporteret til og fra kirken i en amerikaner bil, limousine m.v, for at gøre lidt ekstra ud af dagen.